Internationalt landevej

Mads Pedersen vil tangere Breschels rekord

Det var en lykkelig Mads Pedersen, der efter sejren på 2. etape i PostNord Danmark Rundt, var kæk og fortalte, at han vil forsøge at slå Matti Breschels ni etapesejre i løbet. 

Mads Pedersen tog en stor sejr, da han foran det danske hjemmepublikum i Sønderborg tog en flot sejr og slog supersprinterne Dylan Groenewegen og Giacomo Nizzolo. 

Det var naturligvis også en glad dansker, som mødte pressen i mixedzone efter etapen. Han var også glad for at slå de ryttere, han gjorde, selvom han også erkendte, at en sejr altid er godt uanset, hvem man slår.

Nu har jeg haft en sejrstørke siden februar, så det er godt at være i gang igen. Vi havde snakket om inden etapen, at den her spurt passede mig langt bedre, men det er altid rart at slå sprintere, men i bund og grund er jeg ligeglad med, hvem jeg slår, så længe jeg vinder, sagde Mads Pedersen til CyclingWorld og den resterende del af pressen i mixedzone efter etapen.

Mads Pedersen havde også plads til at løfte sløret for et mål for sin fremtidige deltagelse i Danmarks største cykelløb.

J”eg vil gerne se, om jeg kan nå at tangere Matti Breschels ni etapesejre i Danmark Rundt. Ej, men det bliver svært, men vi kører hver dag for at vinde etaperne, og når man gør det, så er man også stadig med i klassementet”, lød det fra en kæk Mads Pedersen. 

Med sejren i Sønderborg er Mads Pedersen nu oppe på tre etapesejre i PostNord Danmark Rundt, så der er stadig et stykke op til Matti Breschels ni etapesejre.