Historie

Dansk tidligere OL-deltager er død

Svend Erik Bjerg, der repræsenterede Danmark ved de olympiske lege både i Mexico i 1968 og i München i 1972 er død. Det blev til en 38. plads i landevejsløbet i Mexico, hvor Leif Mortensen sørgede for dansk sølvmedalje. Med 4000 meter holdet blev det i München i 1972 til en placering som nr. 13.

Svend Erik Bjerg kørte hele livet for Lyngby CC, og blev i 1967 og 1968 dansk mester i 100 km holdløb. Desuden blev det til sølv 1971 og bronze 1967 ved individuelt DM på landevej.

Svend Erik Bjerg blev født den 16. november 1944 og blev derned 78 år. Hvil i fred.