Giro d'Italia

Belgisk stortalent i den hvide ungdomstrøje

Med en syvendeplads på søndagens anden etape er det 21-årige belgiske Cian Uijtdebroeks, der er i Giro d’Italias hvide ungdomstrøje. “Jeg er meget tilfreds med min kørsel. Jeg kørte ikke efter den hvide trøje eller noget andet, men gav bare fuld gas”, sagde Uijtdebroeks efterfølgenden. Det er belgierens første førertrøje i en Grand Tour. “Det er et langt løb, men når du først har denne trøje, vil du kæmpe for den”.

Uijtdebroeks skiftede inden denne sæson kontroversielt fra BORA – hansgroth til Visma Lease a Bike. Han vandt i 2022 Tour de l’Avenir, blev sidste år nr. syv i Schweiz Rundt og i år nr. syv i Tirreno-Adriatico.