Giro d'Italia

Pogacar tænker allerede på Tour de France

Efter en første uge med tre etapesejre og et forspring på to minutter og 40 sekunder til Daniel Martínez fra BORA-hangrohe i toppen af klassementet, har Tadej Pogacar allerede nu overskud til at se frem mod Tour de France. “Jeg tænker allerede på Tour’en. Derefter er jeg glad for det store forspring jeg allerede har I klassementet”, udtalte Pogacar på et pressemøde på Giro-hviledagen mandag. “Jeg behøver ikke tage mere tid. Vi kan køre defensivt og bruge holdet til at få mig i mål”, uddybede han.

Årets Tour de France indledes den 29. juni.