Jakob Egholm til Trek Segafredo

Det amerikanske Trek Segafredo bliver stærkt besat med danskere i 2021. Senest har teamet skrevet kontrakt med den danske U19 verdensmester fra 2016, Jakob Egholm. Det skriver teamet i en pressemeddelelse.

“Jeg er så begejstret over at være på dette team. Det er en barndomsdrøm, der går i opfyldelse. Jeg kan stadig ikke tro det, men jeg er super begejstret over at blive en del af teamet fra den 1. januar”, udtaler Jakob Egholm i pressemeddelelsen. “Jeg tror klassikerne passer mig, men jeg er virkelig åben for at lære og vokse på teamet. Jeg føler mig stadig som en ung, uerfaren gut og jeg ved ikke præcis hvor mine evner er. Jeg mener det fortsat er åbent. Jeg er sikker på at med de fantastiske direktører og ryttere kan vi lave en god sti for mig”.

Trek Segafredo råder i forvejen over danskerne Mads Pedersen, Niklas Eg, Alexander Kamp og Mattias Skjelmose Jensen. Kim Andersen er sportsdirektør. Teamet består dermed af 29 ryttere fra tolv forskellige nationer.

Egholm skifter fra det amerikanske Hagens Berman Axeon team.