Internationalt landevej

Van der Poel: Formen er god nok til Liége-Bastogne-Liége

Søndag køres udgave nr. 110 af Liége-Bastogne-Liége. Et løb hvor verdensmester Mathieu van der Poel kan vinde karrierens syvende Monument. “Batterierne er blevet genopladet. Grundet den dårlige vejrudsigt fløj jeg til Spanien søndag aften. Der kunne jeg gennemføre en god træningssession. Torsdag eftermiddag kom jeg retur til Belgien for at køre den sidste recon fredag, men besluttede ikke at gennemkøre den, da vejrudsigten var for dårlig”, udtaler Van der Poel, der kun har kørt løbet en gang før, i 2020, men alligevel kender vejene i Ardennerne.

Van der Poel formåede ikke at spille en rolle i finalen i søndagens Amstel Gold Race, men tror alligevel på et godt resultat søndag. “Formen er stadig god nok til at spille en vigtigt rolle i Liége-Bastogne-Liége. Og nu taler jeg ikke kun om mig selv, men også mine holdkammerateter”, uddyber hollænderne, og peger blandt andre på danske Søren Kragh Andersen, so en rytter der kan levere et godt resultat. Blandt rivaler til sejren nævner Van der Poel blandt andre danske Mattias Skjelmose, Tadej Pogacar og Tom Pidcock. “Men at vinde er muligt. Hvis det ikke var, ville jeg ikke deltage.

Mathieu van der Poel har i sin karriere vundet Milano-Sanremo, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Af Monumenter mangler han altså Liége-Bastogne-Liége og Lombardiet Rundt. Kun Rik Van Looy, Eddy Merckx og Roger de Vlaeminck har vundet alle fem monumenter. Dem kan du læse om i bogen Cykelsportens 25 største legender.