Internationalt landevej

Belgisk stortalent holder pause

22-årige Arnaud De Lie, der regnes blandt de helt store talenter i belgiske cykelsport, kører ikke de kommende klassikere. De Lies Lotto Dstny team skriver i en pressemeddelelse, at teamet af flere årsager har besluttet, at den unge rytter skal springe de næste ugers store løb over. De Lie blev syg efter en træningslejr i januar, og siden styrtede han i La Samyn i februar og pådrog sig en del sår.

Det belgiske talent kan nu se frem til en periode, hvor han skal komme sig og siden bygge op til anden halvdel af sæsonen. Det er endnu ikke besluttet, hvornår han skal gøre comeback.