Ugens nostalgiske foto: Jørgen V. Pedersen i gult i Tour de France

CyclingWorld.dk vil ca. en gang om ugen bringe et eller flere nostalgiske cykelfoto. I dag to foto af Jørgen V. Pedersen i forbindelse med Tour de France 1986. Her kørte Pedersen fem dage, fra 7. til 11. etape i Tour’en gule førertrøje, og blev dermed den anden dansker i førertrøjen i verdens største cykelløb. den første var Kim Andersen i 1983. Trøjen blev erobret via en fjerdeplads på 7. etape. På etapen kom elleve ryttere samlet til mål to minutter foran feltet, hvor den indtil da førende rytter Johan van de Velde befandt sig. Danske Jørgen V. Pedersen var den af de elleve, der var bedst placeret i klassementet, da danskerens Carrera-team havde kørt godt på holdtidskørslen tidligere i løbet.

I øvrigt vandt Jørgen V. Pedersen i 1985 10. etape af Tour de France

Stephen Roche retter brillerne før starten på 10. etape af Tour de France 1986, hvor Jørgen V. Pedersen forsvarede sin førertrøje.
Jørgen V. Pedersen i gult på 10. etape af Tour de France 1986. Bag danskeren ses Laurent Fignon.
Jørgen V. Pedersen hilser på Bjarne Riis efter dennes hjemkomst fra Tour de France 1993, hvor Riis blev nr. fem. På foto er også Kim Andersen, der blev den første dansker i Tour’en gule førertrøje samt Hans E. Andresen, der blev den første dansker, der gennemførte Tour de France.