Internationalt landevej

19-årige supertalent fik karrierens første prof-sejr

Han er dobbelt U19 verdensmester fra sidste år, og udråbt som supertalent og den nye Eddy Merckx. Han gik, før sæson 2019, direkte fra juniorklassen til World Tour’en og det belgiske Deceuninck-Quick Step team.

Remco Evenepoel er født den 25. januar 2000 i Schepdall i Flandern. Som helt ung spillede han fodbold i både Anderlecht og i PSV Eindhoven og faktisk også på de belgiske ungdomslandshold. Men i 2017 valgt han at skifte til cykelsporten. Og derefter gik det for alvor stærkt med både EM- og altså VM-sejre i 2018.

Karrierens første professionelle sejr blev hentet torsdag på anden etape af det 89. Belgien Rundt. Evenepoel passerede målstregen i Zottegem 42 sekunder foran feltet, hvor hans holdkammerat Fabio Jakobsen, der er fra Holland med hollandbikeshop.com, vandt spurten om andenpladsen.

“Det er min første professionelle sejr og det betyder virkelig meget for mig. Da jeg passerede målstregen, så jeg mine forældre og det var så smukt. For mig er det meget vigtigt, at de var her, og at jeg kunne dele dette moment med dem. Det er utroligt, når du ser hvilke navne, der er til start. Jeg havde aldrig troet jeg kunne vinde mit første løb her, selvom jeg kom ind i løbet med god form”, forklarede Remco Evenepoel efter sejren.

Etapen indeholdt både brostensstykker og krævende bakker, heriblandt det mytiske Muur-Kapelmuur, kendt fra Flandern Rundt. Evanepoel angreb fra en frontgruppe med 20 km igen. Kun timerekord indehaver Victor Campanaerts  kunne følge stortalentet, men Lotto-Soudal-rytteren styrtede med 5 km igen. Derefter kunne det unge talent køre alene til målstregen.

Fører også samlet. Kron nr. 26
Remco Evenepoel fører nu også det 89. Belgien Rundt samlet. Dette 51 sekunder foran Fabio Jakobsen. Bedste dansker i klassementet er den formstærke Andreas Kron fra Riwal Readynez, der er nr. 26 som en stor gruppe, der er et minut og et sekund efter Evenepoel. Kron blev nr. 19 på torsdagens etape.