HistorieTopartiklerTour de France

Utrolig Tour de France historie: Kørte ind i politimand og blev en anden ryttertype

Den 81. udgave af Tour de France blev afviklet i 1994. De glade 1990’er før den store Festina-skandale, der rystede cykelsporten, og en tid, hvor Miguel Indurain kontrollerede det franske etapeløb. Men løbet bød også på to danske etapesejre, og så blev det et vendepunkt for franske Laurent Jalabert.

For rigtig mange husker det 81. Tour de France for et forfærdeligt styrt på første etape med mål i Armentières. Etapen endte i en massespurt på en forholdsvis bred vej i den nordfranske by. 
Langs barrieren stod flere politibetjente, der var placeret for at de skulle have fokus på sikkerheden for ryttere og tilskuere. 150 meter før målstregen stod en betjent, der på TV-billederne ser ud som om han tager et foto af massespurten. Han er altså ikke 100 procent opmærksom på rytterne, og står en halv meter ude på vejen. Og belgiske Wilfried Nelissen er ikke opmærksom på betjenten, men på at køre cykelløb. Nelissen kørte frontalt ind i betjenten.

Flere ryttere nede
Meget bemærkelsesværdigt rejste betjenten sig lynhurtigt op, mens Nelissen trak en række andre ryttere med i et voldsomt styrt. Blandt de ryttere, der slog sig voldsomt var franske Laurent Jalabert, der på dette tidspunkt var blandt verdens bedste sprintere. Once-rytteren røg frontal ind i barrieren og blev siddende længe på asfalten med blodet løbende ned af kinderne. TV-billederne afslører, at franskmandens cykel var knækket over i flere stykker, hvilket understregede hvor voldsomt styrtet var.

Jaja, som er den franske stjernes kælenavn, måtte udgå af Tour’en, og var rystet over de farlige styrt, og de konsekvenser det kunne havde fået. Han lovede efterfølgende derfor sin kone at ændre sin kørestil.
Og det gjorde han. Altså ændrede kørestil og mål. Inden 1994 var det primært massespurter og cykelløb med en flad løbsprofil som han kunne vinde.

En anden ryttertype
Men da Jalabert kom retur efter styrtet, blev han en anden cykelrytter. Han var blevet skræmt fra at deltage i de store massespurter, og forvandlede sig en mere komplet cykelrytter. Allerede året efter vandt han klassementet i Vuelta a Espana, og blev i øvrigt nr. fire i Tour de France, han blev verdensmester i enkeltstart 1997, vandt Lombardiet Rundt i 1997, Fléche Wallone i både 1995 og 1997, Clasica San Sebastián i både 2001 og 2002 vandt bjergtrøjen to gange i Tour’en samt en lang række mindre etapeløb og meget, meget mere. Jalabert startede som sprinter, men styrtet i 1994 gjorde ham til en komplet cykelrytter i verdensklasse.

Husk at du via Sportsbog.dk kan købe bøger en række historiske cykelbøger.