Katalonien Rundt er næste mål for Skjelmose

20-årige Mattias Skjelmose er det nye store stjerneskud i dansk cykelsport. Trek Segafredo-rytteren leverede med en sjetteplads i World Tour-løbet UAE Tour et resultat, der imponerede mange i cykelverden. “Han kører allerede på et højt niveau, da dette er et World Tour løb. Vi havde havde ham med på træningslejr og som trainee sidste år. Vi skrev kontrakt med ham uden nogen betingelser, da vi kendte hans evner”, udtalte sportsdirektør Adriano Baffi blandt andet til CyclingNews.com i forbindelse med UAE Tour.

Skjelmose viste i UAE Tour at han både kan køre sidevind, køre opad og en god enkeltstart. “Jeg vil gerne være klassement-rytter. Dette løb har bekræftet mig i at jeg er på rette vej”, har Skjelmose selv udtalt til CyclingNews.com.

Næste etapeløbs mål for den unge dansker er Katalonien Rundt, der skal køres den 22. til 28. marts over syv etaper.