Jasper Stuyven vinder af Milano-Sanremo nr. 112

Belgiske Jasper Stuyven fra Trek Segafredo teamet sejrede lørdag i udgave nr. 112 af Milano-Sanremo. Og det på smukkeste vis. Stuyven angreb perfekt timet fra frontgruppen med lidt mere en to kilometer igen. Lige præcis hvor farten var faldet en smule. Belgieren fik et godt hul, men fik kort efter selskab af danske Søren Kragh Andersen fra Team DSM. De to så ud til at skulle kunne til mål, men Kragh Andersen tog en længere føring ind på den sidste kilometer, og kunne lige præcis ikke holde forfølgerne bag sig, hvilket præcis lykkedes for Stuyven.

Australske Caleb Ewan fra Lotto Soudal blev nr. to, Wout Van Aert fra Jumbo Visma og Peter Sagan fra Bora Hansgrohe overraskende nr. fire. Søren Kragh Andersen blev nr. ni og dermed den sjette dansker, der har kørt i top-10 i Milano-Sanremo.

“Jeg besluttede mig for at satse alt”, sagde dagens vinderen blandt andet efter løbet. “Det er den smukkeste sejr i min karriere”.

Det var ellers Julian Alaphillipe, der for alvor åbnede løbet på Poggio-stigningen, men de fleste favoritter kom samlet over stigningen og ind mod finalen Sanremo.

Mathias Norsgaard fra Movistar sad med i dagens lange udbrud på otte ryttere, og blev først hentet på Cipressa med 25 km igen.