Italiener vil slå timerekord

De italienske verdensmester i forfølgelsesløb, Filippo Ganna, har planer om at gå efter den prestigefyldte timerekord. Det skriver websitet Tuttobiciweb.

Belgiske Victor Campenaerts er indehaver af rekorden, I april sidste år brød han den magiske 55 km grænse ved at køre 55.089 meter, og dermed også slå Bradley Wiggins timerekord med 563 meter. Campenaerts satte rekorden i højderne i Mexico, men går med planer om et rekordforsøg i London, hvor Wiggins satte sin rekord.

Ganna har verdensrekorden på 4 km med tiden 4:01.934 minutter, og håber at blive den første til at bryde fire minutter grænsen. Den italienske temporytter kører for storholdet Team Ineos, og imponerede med en tredjeplads ved sidste års VM enkelstart kun slået af australske Rohan Dennis og Remco Evenepoel.