Hvem kan true Ineos og Jumbo-Visma?

Der er på forhånd lagt op til et Tour de France, som bliver en tvekamp mellem britiske Team Ineos Grenadiers og hollandske Team Jumbo-Visma. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at de er de eneste hold, som kan sætte deres præg på Touren, når vi rammer de store dage i bjergene.

Der vil være andre udfordre. Først og fremmest er der Groupama-FDJ og det store franske håb, Thibaut Pinot. Pinot lignede sidste år en mand, som var på vej mod Frankrigs første Tour-sejr siden Bernard Hinault i 1985. En lårskade tvang dog den franske bjergrytter ud af løbet på 19. etape.

Dette års rute er som skræddersyet til Pinot med mange bjerge og meget lidt enkeltstart. Pinot har det også godt med folk, som kan hjælpe ham i bjergene. Hans løjtnant bliver 23-årige David Gaudu, som kørte flot på flere af bjergetaperne i sidste års Tour, hvor hans høje tempo gjorde ondt på Ineos og de andre klassementshold. Taktikken må blive at lukrere på Ineos Grenadiers og Jumbo-Vismas hårde arbejde og så forhåbentlig kunne bruge Gaudu til at sætte dem under press på sidste bjerg.

Pinot får naturligvis også god hjælp af schweiziske Sébastien Reichenbach, som efterhånden har kørt en del Grand Tours med Pinot som kaptajn. På de flade stykker har han folk som den schweiziske enkeltstartsspecialist Stefan Küng til at trække for sig.

Groupama-FDJ kan få det svært, hvis Pinot skulle erobre den gule trøje tidligt i løbet, da det store føringsarbejde, som følger med trøjen, kan blive for stor en mundfuld for det franske mandskab. Hvis man kigger på bookmakernes odds på Tour de France, er Pinot da også den første ikke-Jumbo-Visma eller Ineos rytter på listen til odds 9,00.

Et andet godt bud på et stærkt hold i bjergene er Bahrain-McLaren. De kommer med Mikel Landa, som deres store håb i klassementet. Baskeren har tidligere i karrieren været på podiet i Giroen. I 2017 var han blot ét sekundt fra tredjepladsen i Touren. Her er det værd at nævne, at Landa endda brugte kræfter på at hjælpe Chris Froome på Sky-holdet.

Nu skal Landa forsøge endelig at komme op på Tour-podiet med Bahrain-McLaren. Her har han da også en stribe fremragende hjælpere til at servicere sig. Først og fremmest er der hollandske Wout Poels, som i mange år har været Froomes tro væbner.

Poels er kommet til Bahrain-McLaren for at køre sin egen chance, men hans 35. plads i Polen Rundt vidner om, at det bliver svært at ramme topformen til Touren. Hvis Poels skulle være lidt under niveau, når Touren starter, har han flere gange vist, at han om nogen evner at køre sig i form i løbet af en grand tour.

Bahrain-McLaren har som nævnt godt folk, som hjælpe til i bjergene, selv hvis Poels’ form skulle halte i de første par uger. Folk som Pello Bilbao, Dylan Teuns, Damiano Caruso og Rafael Valls kan alle være til store hjælp for Landa, hvis de kommer med. Bookmakerne har dog ikke den store tiltro til Landa, som i skrivende stund er helt oppe på odds 40,00.

Sidst men ikke mindst er det bestemt også værd at fremhæve det stærke  UAE-Team Emirates-mandskab. De kommer med den unge slovener Tadej Pogacar, som er blandt de helt store outsidere til Tour-sejren. Pogacar har allerede vist fin form i løbet af sommeren. Han har blandt andet slået Primoz Roglic ved de slovenske mesterskaber i enkeltstart og sluttede som nummer fire i Critérium du Dauphiné.

Ved sin side får den tidligere Vuelta-vinder Fabio Aru. De sidste par år af den 30-årige italieners karriere har desværre været præget af sygdom og skader. Han lader dog endelig til at være ved at være tilbage på rette kurs. Hvis han når bare noget, der ligner hans tidligere niveau, bliver han uhyre vigtig for Pogacar.

UAE-Team Emirates kommer også med bjergrytterne David de la Cruz, Davide Formolo og Jan Polanc. De to førstnævnte viste sig flot frem i Dauphiné. Her vandt Formolo en etape, mens de la Cruz sejrede i bjergkonkurrencen.

Pogacar viste i sidste års Vuelta, at han ingen problemer har med at holde dampen oppe over tre uger. Derfor kan hans hold let ende med at blive sat på arbejde, når vi når ind i Tourens sidste uge. Bookmakerne har også et godt øje til Pogacar, som i skrivende stund giver odds 13,00.