Internationalt landevej

Belgisk føring halvvejs i Gent

Efter tre døgn af 6-dagesløbet i Gent er det belgierne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw, der er i front. Tre par er på omgangshøjde. Belgierne har 230 point. Italiensk/belgiske Elia Viviani/Iljo Keisse er på andenpladsen med 215 point, mens briterne Mark Cavendish/Bradley Wiggins er på tredjepladsen med 204 point.

Det rent danske par Marc Hester/Jesper Mørkøv er nr. syv, tre omgange efter og med 82 point. Alex Rasmussen og hollandske Yoeri Havik er på ellevtepladsen 23 omgange efter.