Dansk LandevejTopartikler

Husker du Renault Gitane teamet? Nu kan du komme til at ligne Hinault

Fra 1978 til 1985 eksisterede et fransk team med Renault som hovedsponsor og frem til 1982 cykelproducenten Gitane som medsponsor. Også olievirksomheden Elf og komponentproducentet Campagnolo har i perioder været navnesponsor på teamet, der havde den tidligere franske mester Cyrille Guimard som bagmand.

Specielt med Bernard Hinault var teamet et af de dominerende i deres tid. Fire gange (1978, 1979, 1981, 1982) vandt Hinault Tour de France som Renault Gitane-rytter. Desuden blev det til to sejre i både Vuelta a Espana og Giro d’Italia, sejre i både Liége-Bastogne-Liége, Paris-Roubaix, Lombardiet Rundt og Amstel Gold Race for Hinault i denne periode. I 1980 blev Bernard Hinault desuden verdensmester. Dette skete på fransk hjemmebane i Sallanches på en ekstrem hård rute.

Men også i 1983 og 1984 vandt Renault teamet Tour de France. Dette ved Laurent Fignon. Det første år som erstatning for Hinault, der var ude med en skade. Men i 1984 var Hinault skiftet til det nye store La Vie Claire team, men måtte nøjes med en andenplads efter Fignon.

Og Greg Lemond kørte på Renault Gitane teamet fra 1981 til 1984. Det sidste år blev det til en tredjeplads i Tour de France, men året før blev Lemond verdensmester i schweiziske Altenrhein.

I 1985 led Fignon af knæproblemer og havde en mindre god sæson. Det lykkedes dog for teamet at vinde Paris-Roubaix ved Marc Madiot. Efter sæson trak Renault sig som sponsor og Systéme U overtog.

Men der er ingen tvivl om Renault Gitane er et af historiens største team i professionel cykling.

Nu kan du købe en retro cap for Renault Gitane teamet via Bike N’Run på dette link.

renault-gitane-vintage-cycling-cap (1)