Tour-etapesejr nr. fire til Ewan. Sagan i grønt

Den australske supersprinter Caleb Ewan sejrede, da mandagens tredje etape af Tour de France efter 198 kilometer fra Nice til Sisteron endte med en massespurt. Ewan skød frem på de sidste meter, og besejrede irske Sam Bennett fra Deceuninck-Quick Step. Det var fjerde etape den australske Lotto Soudal rytter har vundet i Tour de France, da han sidste år vandt tre af slagsen. Og en tiltrængt triumf for Lotto Soudal, der på første etape mistede både John Degenkolb og Phillipe Gilbert.

“Desværre er Lotto Soudal nede på seks ryttere. Men alle er motiveret. Vi vidste at hvis alt godt, kunne jeg vinde. Alle mine holdkammerater gav sig 110 procent og gjorde op for de to gutter vi mangler. Og ja det virkede”, udtalte Ewan blandt andet efter sejren.

Peter Sagan fra BORA-Hansgrohe blev nr. fem på etapen, og sikrede sig den grønne pointtrøje. Sagan fører denne konkurrence med 79 point, mens vinderen af første etape, Alexander Kristoff, er nr. to med 77 point.

Michael Mørkøv, der kørte leadout for Sam Bennett. blev også dagens bedste dansker som nr. 32. Mads Pedersen blev nr. 35.

Julian Alaphilippe fører fortsat Tour de France. Benoît Cosnefroy fra AG2R La Mondiale fører bjergkonkurrencen. Anthony Perez (Cofidis) havde elers oprindelig erobret bjergtrøjen, men måtte udgå efter et styrt.