Flemming Kirkegaards blog: Historien om Per Sindahl

Per Sindahl Rheinland Pfalz 1991

Forleden mødte jeg en forhenværende cykelrytter, som jeg lærte at kende da jeg startede i ABC i 1983

Navnet er Per Sindahl. Og Per var kommet til ABC fra Fix Rødovre året inden

Sammen med Bo Hamburger, Jannik Petersen, Jacob Verner Jensen, Thomas Schmidt og Steen Balle udgjorde Per den bedste årgang ABC-ryttere nogensinde. 1970 var den gyldne årgang.
i 1987 kom også Jan gøttrup til fra roskilde

Jeg selv var årgang 1972 årgang, måtte således acceptere at være i lærlingerollen i alle mine unge cykelår. Man kunne jo ikke bare trylle sig op i hierakiet dengang. Men det gik fint – vi havde nogen gevaldigt gode år i ABC, og det var ofte vanskeligere at vinde en klubturskonkurrence i vintermånederne end det var at vinde et åbent licensløb.

Udover at køre hurtigt kunne per også løbe hurtigt. Dengang kørte vi klubtræningen op til holte og løb to omgange på lysløjpen. Altid med per, lars niebuhr og brian hetland langt foran os andre. Man skulle ned på 9 min rent for at kunne se dem på ruten. Prøv lige det selv.
Iøvrigt tog vi ikke skade af at løbe to gange om ugen hele vinteren deroppe. Tværtimod.

Per var ABCs rytterrepræsentant i 1987 En vinterdag skulle vi ud og køre parløb i hareskoven på vinterklubturskonkurrencen. Det sneede helt vildt, og det var svært at køre på cykel ned til klubhuset.

Vores klubtursledere, Erik Steen Jørgensen og Ove Jensen, var på nippet til at aflyse, da Per pludselig afbrød og sagde: “Hallo – vi er kommet for at køre”.

Og sådan blev det så. Man måtte løbe gennem noget af ruten fordi sneen var for dyb. Jeg glemmer aldrig den dag. Og Per han viste sig som en hård hund.

Samme sommer blev Per dansk mester i 70 km holdløb sammen med Bo Hamburger, Jannik Petersen og Michael Gustafsson. Michael var ungdomsrytter, og de andre var 1. års juniorer. Alligevel vandt de foran Lyngbys favorithold.

Vores træner, Ove Jensen, var en hårdfør jyde, der engang imellem smilede. Jeg husker også, at han engang gav flødeboller på en træningstur – men ellers var der ikke megen snak, piveri eller noget fra Oves side. Men netop den dag kan jeg huske at Ove havde en klump i halsen, da hans drenge var blevet danmarksmestre. Mange måneders træning var endelig forløst og endda med en sejr.

Året efter genvandt holdet mesterskabet, men nu var det kun for 3 ryttere, og Per var den der blev siet fra.

Jeg trænede en del med Per, da jeg blev junior og i mine første senior år.

Per var en rytter, der altid mødte op på en nypudset cykel. Altid. Tingene var altid i orden.

Og Per pev aldrig – han trænede altid langt – og når man havde føring med Per på en træningstur, så bestemte han, hvornår man slog ud.

Ofte kørte vi kysten rundt om sommeren. Den er 160 km. En dag sagde Per pludselig oppe i Hillerød; “Vi er nødt til at stoppe”.

Højst usædvanligt, det plejede Per aldrig at gøre

Forklaringen var at Per var vågnet for sent, og ikke havde nået at få morgenmad.

Så efter 45 km af de planlagte 160 mente han alligevel, at han lige måtte have et rundstykke og en juice. Men ikke noget med at pive. Det var bare videre bagefter.

Allerede i 1989 var Per helt fremme i A-klassen, og blev blandt andet nr. 2 i hHllerød CC s iagttagelsesløb. Lars Michaelsen vandt, men den forsvarende danmarksmester Klaus Møller fra Amager blev nr. tre.

Per var efter kort tid inde omkring landsholdet på landevej, og i 1991 blev han udtaget til flere store opgaver med landsholdet. Han var med i Argentina Rundt og Rheinland Pfalz. To ef de virkelig hårde etapeløb dengang

Per kom i kanonform – desværre styrtede han i Argentina, og beskadigede sit håndled. Men det var en Per Sindahl i storform, der stillede op i landevejs DM i Viborg i 1991.

Da vi skulle køre enkeltstarten om onsdagen skulle vi ABC-ryttere cykle de 40 km vi havde ud til starten, som opvarmning.

Jeg fik så “æren” af at ha føring med Per. Tænkte vi skulle køre og hyggesnakke. Men næh nej. Per lagde fra land som et hul i jorden, og gav besked om, at jeg og han skulle føre til han slog ud. Det gjorde han så ikke.

Med det resultat at Per fik en god gang træning hen mod starten, hvor han sluttede blandt de 20 bedste, og var helt klar til søndagens løb.

Jeg selv blev kørt helt flad af den føring, og havde allerede kørt mit tempoløb allerede inden starten. Men Per var tilfreds, og det var jo godt.

Og om søndagen viste Per hvorfor han gjorde som han gjorde. Som løbet skred frem, var det Per som alle ABC-rytterne kørte for. Og Per sad med helt i finalen med Lars Michaelsen og Kim Marcussen. Per forsøgte sig med et skinangreb for at teste de andre. Men det lykkedes ikke. Michaelsen stak kontra, og Kim Marcussen ville ikke lukke hullet. Per måtte i aktion selv, og så var skødet skrevet. Per kunne ikke trække ordentligt i styret på grund af den skadede hånd, og i slutspurten blev han nr 3 – ærgerlig var han, men han kørte et formidabelt løb

Pers bror Henning havde i forvejen 3 individuelle DM medaljer og med Pers medalje havde familien altså 4 af slagsen. Jeg kan ikke på stående fod huske to brødre, der begge har medaljer til det individuelle senior DM landevejsløb.. Brødrene Frost har været tæt på, men Ken Frost nåede ikke at vinde medalje i et senior DM landevejsløb

Allerede året efter kørte Per sin sidste sæson som aktiv, primært på et fransk hold, stoppede karrieren og startede med at læse filosofi på universitetet.

For Per var cykelsporten alt eller intet – idag ejer per en enkelt cykel – en agostinho stålramme med torpedo nav, hjul møtrikker, måge styr og fast gear 72. Præcis som vores gamle vintercykler

Det var synd at cykelsporten mistede så stort et talent så tidligt, men det var en fornøjelse så længe det varede. Og hyggeligt at man stadig kan mødes så mange år efter .

Per Sindahl