Henrik Simper færdig hos DCU. Se her de vigtigste resultater

Danmarks Cykle Union har stoppet samarbejdet med juniorlandstræner Henrik Simper. Simper overtog juniorlandstræner jobbet fra Morten Bennekou op til 2009 sæsonen, og nåede dermed at være juniorlandstræner i Danmark i ni år.

CyclingWorld.dk har her samlet en række af de resultater Henrik Simper har opnået som dansk juniorlandstræner.

Danmark har med Simper som junior landstræner vundet den internationale cykelunions junior Nations Cup i 2012 og 2016, blevet nr. to i 2011, 2013 og 2014 og og nr. tre i 2015.

Følgende VM medaljer er vundet:

Landevejsløb:
2013 Sølv Mads Pedersen
2015 Bronze Rasmus Pedersen
2016 Guld Jakob Egholm
2017 Guld Julius Johansen

Enkeltstart:
2009 Bronze Lasse Norman hansen
2011 Guld Mads Würtz Schmidt
2013 Sølv Mathias Krigbaum
2016 Sølv Mikkel Bjerg

Desuden er det blevet til en meget lang række af sejre i verdens største junior cykelløb. Blandt andet kan det nævnes, at U19 udgaven af Paris-Roubaix er vundet af Mads Würtz Schmidt i 2012, Mads Pedersen i 2013 og Magnus Bak Klaris i 2014. Fredsløbet i Tjekkiet er vundet af Magnus Cort i 2011, Niklas Eg i 2012, Mads Pedersen i 2013 og Magnus Bak Klaris i 2014. Tyske Trofeo Karsberg er vundet af Emil Hovmand i 2009, Mads Pedersen i 2012 og 2013 og Julius Johansen i 2017. Men rigtig mange andre sejre er opnået.

I perioder har Simper også har ansvaret for damejunior og for juniorbanelandsholdet. Blandt andet stod Simper også som landstræner ved de to juniorverdensmesterskaber til Amalie Dideriksen i 2013 og 2014.