Flotte danske resultater ved VM generalprøve

I weekenden blev der afviklet generalprøve på UCI Gran Fondo World Championships i franske Albi, hvor der til august bliver afviklet selve Gran Fondo VM-finalen. På enkeltstarten blev det blandt andet til dansk sejr i H60 med Michael Barfoed og en dansk andenplads i H55 ved Gabor Klöczl. Sidstnævnte blev blot slået med to sekunder af britiske Michiel Vaal, mens Barfoed var tolv sekunder hurtigere end franske Serge Malbe. Klöczl har allerede tilmeldt sig Gran Fondo Denmark den 12. og 13. august. Dette kan du også gøre via GranFondoDenmark.dk og dermed kvalificere dig til VM i Albi.

I øvrigt deltog også Jeanni Longo i H60 klassen og vandt suverænt. Longo er 13 gange blevet elite verdensmester.