Dansk femteplads i Ludwigshafen

Danske Anders Fynbo/Martin Mollerup blev onsdag nr. fem i 6-dagesaftenen i tyske Ludwigshafen.

Det danske par var blandt andet i stand til at tage en omgang i den store jagt og fik scoret en del point i spurterne. Desuden blev det til en fjerdeplads i omgang på tid og god kørsel i scratch, udskilning og gigantspurter

“En god placering i et super stærkt felt som blandt andet talte flere tyske landsholdsryttere og de nok største navne i løbet Achim Burkart og Pascal Ackermann”, forklarede Anders Fynbo efterfølgende til CyclingWorld.dk

Tyskerne Sebastian Schmiedel og Moritz Augenstein vandt løbet.