Tour de France

Visma Lease a Bike lancerer Tour de France-trøje inspireret af Gaudi

Tour de France 2026 skal indledes i Barcelona i Katalonien, hjemby for kunstneren Antoni Gaudi. Inspireret af dette lancerer Jonas Vingegaards Visma Lease a Bike en Tour de France trøje baseret på Gaudis kunst.

Teamet har lanceret to forskellige designs af trøjen, som fans af teamet kan stemme på. En mørk og en lys udgave. Afstemningen finder sted fra den 21. til 23. april og derefter vil den vindende trøje blive offentliggjort.

“Vores fans bliver en stadig vigtigere del af holdet. Den gul-sorte sværm fortsætter med at vokse, også langs vejene. Det er fantastisk at involvere dem direkte i designet af vores Tour-trøje igen”, forklarer Jasper Saeijs, CMO for Team Visma | Lease a Bike.