Internationalt landevej

Van der Poel vinder af det 15. Strade Bianche

Den hollandske superstjerne Mathieu van der Poel, fra det mindre Alpecin-Fenix team, vandt lørdag en smuk sejr i den 15. udgave af det toscanske Strade Bianche. Løbet blev kørt til og fra Sienna over 184 km med elleve sektorer med i alt 63 km grusvej. Og det blev en fantastisk finale, hvor verdens største cykelstjerner var med.

Van der Poel angreb fra en frontgruppe på syv ryttere på en grusbakke 12 km før mål. Kun verdensmester Julian Alaphilippe kunne gå med. Senere kom også dog også tidligere Tour de France-vinder Egan Bernal, der debuterede i løbet, frem. De tre kørte sammen ind på finalestigning. Men et par hunderede meter før mål trådte Van der Poel igennem og kørte solo til målstregen på smukke Piazza del Campo. Verdensmesteren blev nr. to og colombianske Bernal nr. tre. Løbet nok største favorit, Wout van Aert fra Jumbo-Visma blev nr. fire.

“Strade Bianche er et af de løb, jeg virkelig gerne ville vinde. Det er virkeligt cool at vinde idag. Jeg havde en god følelse, og angreb på det sidste grusstykke. Derefter kørte jeg stærkt med Bernal og Alaphilippe. Jeg havde nok tilbage i benene til at gå solo på den sidste stigning. Det er fantastisk at vinde på den her måde”, forklarede Van der Pole efterfølgende.

Danske Jakob Fuglsang kom ikke med i den afgørende gruppe, men endte på en flot niendeplads.

Næstbedste dansker blev Kasper Asgreen som nr. 28. Debutant Andreas Kron fra Lotto Soudal markede sig flot midt i løbet, og endte imponerende som nr. 31.

Resultat:
1 Mathieu van der Poel (Alpecin-Fenix)
2 Julian Alaphilippe (Deceuninck – Quick-Step) +0.05
3 Egan Bernal (INEOS Grenadiers) +0.20
4 Wout van Aert (Jumbo-Visma) +0.51
5 Thomas Pidcock (INEOS Grenadiers) +0.54

Husk i øvrigt at den 29. maj køres Danmarks grusvejsklassiker GP Herning. Brostensklassikerne Paris-Roubaix skal køres den 11. april. Bliv helt opdateret til denne med bogen Dronningen fra Helvede.

Kvinderne kørte deres syvende udgave af løbet. Læs mere i nedenstående link: