Utrolig VM-historie: Lift på ryggen kostede VM-chance
Vi er midt i en VM-tid. Derfor nedenstående historie fra bogen 50 Utrolige historier fra cykelsporten, der kan købes på Sportsbog.dk.
Werner Grundahl Hansen er blandt de største talenter dansk cykelsport har haft. Født i 1914, kåret til årets fund i dansk idræt i 1933, og vandt bronze ved amatørens landevejs-VM i 1935. Så der var slået brød op til en stor karriere. Efter VM-bronzen blev han professionel som 21-årige. Og allerede året efter var Grundahl Hansen tæt på at blive Danmarks første medaljevinder ved det professionelles landevejs-VM. VM blev kørt i Bern det år. Den 22-årige dansker var i udbrud med franske Antonin Magne. De to havde løbet igennem vist sig som de stærkeste, og sad nu sammen med kort til mål. Men grundet et styrt foran danskeren, missede Grundahl sin forplejningspose. Eller også var det de danske hjælpere, der svigtede. Katastrofalt. Kræfterne slap op, Grundahl blev ramt af mavekramper, kastede ovenikøbet op, og måtte slippe sin franske følgesvend. Magne blev verdensmester. Det blev til dansk femteplads. Imponerende nok, da Grundahl Hansen var faldet tilbage til feltet, men altså fik samlet overskud til spurten. Den hidtil bedste danske placering ved et professionel landevejs-VM. Og en rekord der holdt frem til Leif Mortensen fik sølv i 1970. Men det kunne være blevet til guld. Avisen BT skrev, at en banan kunne have gjort Werner Grundahl til verdensmester. Danskeren havde med stor sandsynlighed slået franske Magne i en spurt.
VM i Danmark
Året efter var der VM i Danmark. Efter femtepladsen i Bern var Grundahl Hansen blandt favoritterne. Det blev kørt på Fortunen ved Lyngby. Over 297,5 kilometer. Det længste VM nogensinde.
34 omgange skulle rytterne ud på. På tolvte af slagsen indtraf katastrofen for Werner Grundahl. Punktering og forringen sprang af. Den danske favorit styrtede og pådrog sig hudafskrabninger på hofte og den ene arm. Men det største problem var, at han ikke kunne køre videre på sin cykel. Men der var ganske kort vej til det officielle depot og en ny cykel. Grundahl Hansen begyndte at løbe. Foran kørte landsmand Falck Hermansen. Lysten til at hjælpe førte til dumhed. Hermansen tog Grundahl Hansen op på stangen af sin cykel. Hurtigt blev gearskiftet på Hermansens cykel dog for generende for Grundahl, og han sprang op på ryggen af Hermansen. På den måde blev han kørt til depotet. Der var flere biler med kommissærer i området, og naturligvis blev begge ryttere diskvalificeret. Werner Grundahl nåede ellers at få kørt sig frem til førergruppen, inden han fik beskeden om, at han var ude af løbet. De danske tilskuere var utilfredse, de danske ledere forsøgte med protest. Men naturligvis var det slut for de to danske ryttere. Rygtet gik hurtigt, og at danskernes favorit var ude af løbet kostede arrangørerne, DBC, et stort beløb i manglende entré fra tilskuere, der forventeligt ville være kommet til finalen, hvis der var mulighed for dansk medalje.
