U23 landsholdet til polsk Nations Cup løb udtaget

Danmarks Cykle Unions landstræner Anders Lund er taget til Polen for at køre Orlen Nations Grand Prix. Løbet køres fra den 24. – 28. maj med i alt fem etaper. Danmark stiller med følgende ryttere:

Dennis Lock (Sias Rime)
Kevin Biehl (Team Sparekassen Danmark Aalborg)
Joshua Gudnitz (Team ColoQuick)
Mattias Nordal (Named Sport – Uptivo)
Nikolaj Mengel (BHS – PL Beton Bornholm)
Alexander Arnt Hansen (Restaurant Suri – Carl Ras)

Om deltagelsen i Nations Cup siger Anders Lund: ”Det er årets første Nations Cup og første gang i år at vi møder de forskellige andre nationers landshold, så jeg er spændt på at se hvor vi står, og jeg glæder mig til de fem etaper.”