Bane

Tre medaljesæt uddelt på første dag ved U19 bane-VM

Tre medaljesæt blev der uddelt ved første dag af U19 bane VM i schweiziske Aigle. Første guldmedalje blev uddelt i kvindernes Scratch Race. Her sejrede koreanske Jieun Shin. Den koreanske rytter angreb med ca. 15 omgange igen af det 7,6 km lange løb på den 200 meter korte bane. Sølv til polske Marta Jaskulska og bronze til tyskje Katharina Hechler.

Holdsprint blev vundet af Tyskland hos kvinderne og Frankrig hos herrerne. De tyske kvinder slog Kina i finalen, mens Polen slog New Zealand i kampen om bronzen. Polen fik sølv hos herrerne, men bronzen gik til Rusland efter et opgør mod Malaysia.

Torsdag er det tid til finalen i holdforfølgelse plus herrernes scratch og keirin. I herrernes holdforfølgelsesfinale mødes New Zealand og Frankrig.  Danmark deltager i scratch med Victor Fuhrmann Desimpelaere.