Dansk Landevej

Tre hollændere skal køre for Team Riwal i 2021

Tre hollandske ryttere er på kontrakt på det danske Team Riwal i 2021. Nick van der Lijke og Elmar Reinders fortsætter på teamet, og får følgeskab af deres landsmand Adrie Lindeman.

“Jeg håber, at vi kan få det bedste ud af holdet i år, så vi igen kan være et professionelt hold i 2022. Jeg vil forsøge at vinde nogle løb, og jeg ser virkelig frem til løbene i foråret, da de passer mig bedst, og så har jeg brugt meget tid på min enkeltstart, så det ser jeg frem til at vise,” udtaler 28-årige Elmar Reinders.

Nick van der Lijke kører ligeledes sin 2. sæson på holdet, og den 29-årige hollænder håber på, at sæsoner udarter sig meget anderledes end 2020.

“Sportsligt, så det var det en meget svær og underlig sæson på mange måder sidste år. Så mit mål for i år er mest at have det sjovt og nyde at køre løb så aggressivt som muligt. Jeg sigter selvfølgelig altid efter at ramme mit bedste niveau, men i år vil jeg også gerne vinde nogle løb igen og være mere stabil,” siger Nick van der Lijke.

Ny på Riwal Cycling Team bliver 35-årige Adrie Lindeman.

Tidligere er også danske Jesper Hansen hentet til teamet.