Timerekordforsøg udsat efter positiv coronatest

Britiske Alex Dowsett havde planlagt et forsøg på at slå timeverdensrekorden den 12. december på banen i Manchester. Dette er nu blevet udsat, da briten er testet positiv for coronavirus.

Dowsett vil på et senere tidspunkt offentliggøre en dato i det nye år. “Jeg er virkelig skuffet at forsøget ikke kan udføres, men mit helbred har højest prioritet”, udtaler rytteren, der netop har forlænget sin kontrakt med Israel Start-Up teamet for endnu to år.

Alex Dowsett havde verdensrekorden i en periode i 2015. Den nuværende rekord har belgiske Victor Campenaerts med 55.089 meter.