Dansk LandevejTopartikler

Se oversigt med tidligere vindere af danske UCI-løb

I den kommende weekend afvikles tre af Danmarks blot seks cykelløb, der er registreret på den internationale cykelunions (UCI) kalender.

GP Himmerland skal fredag køres i sin udgave nr. 7. Første udgave i 2011 blev vundet af veteran Michael Reihs, der i øvrigt netop er fyldt 38 år, men stadig er aktiv.  Hvis man ser bort fra en etapesejr i La Tropicale Amissa Bongo i Gabon er det Reihs eneste UCI-sejr i karrieren, der blev indledt i 2001 på det schweiziske Phonak team.

I 2012 sejrede André Steensen, der netop var vendt retur til Glud & Marstrand-Horsens efter et par år som prof på Team Saxo Bank. Året efter blev det hollandsk sejr ved banestjerne Yoeri Havik. Og faktisk er det kun hollændere og danskere, der har vundet løbet.

DSC_0571
André Steensen øverst på podiet i 2012.

MagnusCortsejr Himmerland2014
Sejr til Magnus Cort i GP Himmerland 2014

Vindere af GP Himmerland:
2016 Jonas Gregaard (Danmark)
2015 Wim Stroetinga (Holland)
2014 Magnus Cort (Danmark)
2015 Yoeri Havik (Holland)
2012 André Steensen (Danmark)
2011 Michael Reihs (Danmark)

himmerlandrundt2013
Yoeri Havik sejrede i GP Himmerland 2013.

GP Viborg, der indtil 2015 hed Destination Thy, og Skive Løbet køres i udgave nr. fem henholdsvis lørdag og søndag. Spanske Constatino Zaballa vandt i 2013 første udgave af Destination Thy til Christina Watches-Kuma. I 2014 vandt den nuværende Orica-Scott rytter Magnus Cort både GP Himmerland og Destination Thy. Cort er indtil nu eneste dansker, der har vundet både Himmerland og Viborg.

En dobbeltsejr gentog Johim Ariesen i 2016, da han vandt både i Viborg og Skive. Desuden kan det blandt andet nævnes at Rasmus Guldhammer to gange er blevet nr. to i GP Himmerland og også er noteret for en tredjeplads i Skive-Løbet.

Vindere af GP Viborg:
2016 Johim Ariesen (Holland)
2015 Oscar Landa (Norge)
2014 Magnus Cort (Danmark)
2013 Constantino Zaballa (Spanien)

Vindere af Skive Løbet:
2016 Johim Ariesen (Holland)
2015 Alexander Kamp (Danmark)
2014 Phil Bauhaus (Tyskland)
2013 Patrick Clausen (Danmark)