Ny sejr til Ballerini i Tour de la Provence

Som han gjorde på første etape vandt  David Ballerini fra Deceuninck Quick Step også fredagens anden etape af det franske Tour de la Provence.

Etapen blev kørt fra Cassis til Manosque i kuperet terræn over 174 km og med afslutning på en mindre stigning.

Ballerini sad godt med op af den lille stigning og skød frem kort før mål og vandt tæt foran hans italienske landsmand Giulio Ciccone fra Trek Segafredo.

Flere ryttere styrtede i regnen på den sidste kilometer heriblandt verdensmester Julian Alaphilippe, der ellers sad godt placeret.

Ballerini udbyggede med sejren sin føring.

Bedste dansker blev Kasper Asgreen fra Deceuninck-Quick Step som nr. 99. Asgreen styrtede ellers på etapen. Frederik Wandal fra BORA-hansgrohe blev nr. 117 og Niklas Eg fra Trek-Segafredo nr. 120.

Lørdag skal køres tredje etape med mål på Mont Ventoux.