Dansk Landevej

Landsholdet til PostNord Danmark Rundt

Traditionen tro stiller et dansk landshold til start, når PostNord Danmark Rundt skal køres fra 16.-20. august, og nu er holdet udtaget.

Det er et ungt landshold, der stiller til start i Allerød tirsdag den 16. august. Holdet består af en god blanding af ryttere fra World Tour-, kontinental-, og DCU-hold. Cheflandstræner Anders Lund har udtaget følgende ryttere:

Johan Price Pejtersen (Bahrain Victorious)
Frederik Wandahl (Bora-Hansgrohe)
Kasper Andersen (Hagens Berman Axeon)
Anders Foldager (Team Biesse-Carrera)
Gustav Frederik Dahl (Team Give Elementer)
Magnus Henneberg (Ciclistica Rostese)
Nicklas Pedersen (Team Bache-JS)

Der er et højt niveau på alle pladser, og med Price Pejtersen og Wandahl i spidsen har holdet en tyngde til at kunne præge løbet,” siger Anders Lund. Dette års PostNord Danmark Rundt-landshold er ganske ungt med hele fem ryttere under 23 år. Landstræner Michael Berling bliver sportsdirektør for holdet under løbet.