Dansk LandevejHistorieTopartikler

Jørgen Emil Hansen fylder 80 år

Onsdag den 7. december fylder Jørgen Emil Hansen.

Stjerner er kommet og gået i dansk cykelsport gennem det sidste halve århundrede, og der kommer stadig nye til. Men én har været der hele tiden. Jørgen Emil Hansen har været med til at vinde guld og to gange sølv ved VM i 100 km holdløb samt bronze i disciplinen ved OL 1976. Han blev nordisk mester på landevej i 1973 og dansk mester i 1975. Nu fylder han 80 år.

Han var en fantastisk holdløbsrytter, dengang 100 km holdløb på landevej var en af ”kongedisciplinerne” i cykelsporten.  Men han kunne også gå solo, og havde tingene flasket sig, kunne han såmænd også havde haft potentiale til at snuppe et individuelt VM på landevej som amatør. Professionel blev han aldrig, det var ikke hans kop te. At indordne sig under en sportsdirektør på et sydeuropæisk hold og den hakkeorden, det indebar, det var bare ikke ham. For ham var og er sporten en leg, men en leg, som kun var sjov, når man tog den alvorligt og kunne lege den på sine egne præmisser.

Jørgen EMil er aldrig holdt op med at køre cykelløb og gør det næppe nogensinde godvilligt. Det er måske derfor, han aldrig har været så markant en skikkelse på lederfronten, i  hvert fald i traditionel forstand. Men der er ingen tvivl om, at han har været forbillede for generationer af unge landevejsryttere.

Hjerteligt til lykke, Jørgen Emil Hansen

Tak til Henrik ‘Rico’ Elmgreen

Husk at købe din julegave via Sportsbog.dk.