Italiensk superstjerne skal køre EM i Danmark

EM i Derny pace, der afvikles i Ballerup Super Arena den 1. november, får deltagelse af den italienske cykelstjerne Filippo Pozzato.

Filippo Pozzato har kørt 15 år som professionel cykelrytter, og er blevet et ikon i italiensk cykelsport. Med sejre i Milano-Sanremo, på to etaper i Tour de France, i Omloop Het Nieuwsblad, E3 Harelbeke, HEW CyClassics, det italienske mesterskab og mange andre løb har han sin rekordliste i orden. Desuden er han kendt for at være en super lirens cykelrytter med styr på sit udseende og på udstyret.

Nu får de danske cykelfans mulighed for at opleve den italienske stjerne på egen hånd, da han er på startlisten i Derny europamesterskabet i Ballerup Super Arena den 1. november. Pozzato kommer til Danmark under ledelse af den tidligere 6-dagesstjerne Marco Villa, der nu er italiensk banelandstræner og sammen med den unge talentfulde rytter Francesco Castegnaro, der også deltager i EM-stævnet.

“Det er super fedt med en så stor profil til start i vores EM-stævne. Jeg håber, det kan lokke endnu flere tilskuere ud i arenaen. Det bliver helt sikkert et spektakulært arrangement”, forklarer sportslig ansvarlig for EM-stævnet Jimmi Madsen.

Derny EM skal køres den 1. november med kvalifikation om formiddagen og finale om aftenen.

Hovedsponsor for EM er ejendomsadministrationsselskabet Administrea. Husk at du kan købe billetter til EM-stævnet via Eventbilletter på www.bikeNrun.dk.