Hvad bjerget skjulte er poesi og tilbagekomst til rødderne

CyclingWorld.dk har læst Aage Hoffmanns “Hvad Bjerget Skjulte – Fantasier om et cykelløb”. En cykelbog der ikke er som de andre.

Af Kenneth Møller Kristensen

Poesi og cykelsport følges ad i meget litteratur. Sportens enkelthed og direkte parallel til et livsforløb samt muligheden for at forstå livet gennem et cykelløb er noget, der appellerer til  både store og små poeter. I den kategori kan man godt sætte Aage Hoffmann.

For Hoffmann kan noget med sproget, og Hoffmann kan noget med at trække tanker om livet og døden ind i beretninger om cykelsporten. Via en episode på Mørkemose bjerg i et cykelløb for mere end 50 år siden lykkedes det i “Hvad Bjerget Skjulte” at komme ind under huden på essensen af cykelløb. I et elegant, men dog omfattende sprog, beskriver forfatteren cykelsporten, så man næsen kan dufte det hele selv. Læserne er med helt jordnært på toilet inden et cykelløb, men også til mere højtravende til tanker om en udvej, ved håbet om en punktering og ideen om at køre cykelløb for pigernes gunst.

Det er et opgøret på Mørkemose bjerg, der danner udgangspunkt for en rejse i cykelsporten, der bringer læseren vidt omkring. Fascinerende især når forfatteren integrerer tanker om et cykelløb sammen med hans opvækst og tanker om religion. Men derudover kan læseren nyde lækre beretninger om blandt andre Hans Preiskeit, Jacques Anguetil, Tom Simpson og flere andre spændende figurer fra cykelsportens altid interessante historie. Men er med til 6-dagesløb i Forum og ved VM 1937 ved Fortunen. Så lækker læsning.

Og så er Hoffmans tanker og betragtninger illustreret af Erik Clausen, der ikke behøver instruktion for cykelfolket. Dette er gjort med en fascinerende afmålthed, der supplerer bogens pointer på fineste måde. 

Hvad Bjerget Skjulte er udkommet på Historia i 2020. CyclingWorld.dk kan anbefale, men læseren skal selvfølgelig huske på, at der ikke er tale om en cykelbog som de er flest.

Forfatteren Aage Hoffmann var selv cykelrytter i Lyngby CC og blandt andet tidligere udgivet bogen “Cykelrytter mellem Gud og Djævel” i 2013.

Bogen kan bestilles i CyclingWorldshop.dk på dette link.