HistorieTopartikler

Riis var første dansker i polkadot-trøjen

Tour de Frances bjergtrøje er kendt for sin prikker og kælenavnet Polkadot-trøjen. Bjergkonkurrence blev indført i 1933, men den prikkede trøje først i 1975, som et ønske fra den daværende sponsor, Poulain Chocolate.

Første dansker, der kunne iklæde dig trøjen blev Bjarne Riis i 1993.

På løbets syvende etape fra Péronne til Chalons sur Marne befandt danskeren sig i et syvmandsudbrud med store profiler som Max Sciandri, Johan Musseuw, Phil Anderson og Bruno Cenghialta. Ingen regnede med danskeren i finalen, men Riis havde tydeligt overskud, satte sig godt tilrette bagerst i gruppen, og lod andre om at lukke huller. Sciandri og Musseuw var alles favoritter, men Riis kørte sig stille og roligt frem i gruppen på den sidste kilometer, og kort før målstregen passerede han også de to store etapefavoritter, og hentede en meget overraskende triumf. Undervejs på etapen havde Riis desuden scoret bjergpoint nok til at blive den første dansker nogensinde, der kunne iklæde sig det franske etapeløbs polkadotprikkede bjergtrøje. “Hvad fa’en, har Riis fået mæslinger”, udtalte Jesper Skibby til TV2 efter etapen.

Desværre for Riis, nåede han kun at køre en enkel dag i den prikkede bjergtrøje. Efter ottende etape overtog italienske Davide Cassini trøjen. Riis endte dog som bekendt som nr. fem i Tour de France 1993.

Siden har Michael Rasmussen og Michael Mørkøv kørt i den prikkede bjergtrøje.