Evenepoel suveræn verdensmester. Skjelmose nr. 10

Den belgiske superstjerne Remco Evenepoel blev søndag suveræn verdensmester i landevejscykling 2022 efter solokørsel i slutfasen af det 266 km lange løb i australske Wollongong. Danske Matias Skjelmose sad længe i en forfølgergruppe, men blev hentet af en stor gruppe få hundrede meter før mål. Skjelmose endte dog på tiendepladsen.

“Det er en drøm. Det er utroligt. Efter at vinde et monument og en Gran Tour er jeg nu også verdensmester. Jeg har vundet alle de løb, jeg drømte om i denne sæson, og jeg ved ikke om jeg igen kan få en bedre sæson”, lød det lige efter sejren fra Evenepoel.

Evenepoel var to minutter og tolv sekunder før i mål end sølvvinderen Christophe Laporte. Det er den største VM-sejrsmargin hos de professionelle herre siden italienske Vittorio Adorni vandt med mere end ni minutters forspring til belgiske Herman Van Springel i 1968.

Mikkel Honoré blev nr. 15. Magnus Cort blev nr. 35.

Bogen Regnbuer over Danmark er spækket med information om landevejs-VM. Du kan købe bogen via CyclingWorlds SportsBog.dk her.

Results powered by FirstCycling.com

Det var 31. gang en dansk rytter kørte i top-10 i det professionelle landevejs-VM.