Bane

Dansker er blevet banelandstræner i Norge

Danske Kenneth Berner er blevet ansat som banelandstræner i Norge. Berner har i en årrække været privat træner for Norges bedste banerytter Anita Stenberg, men blev allerede fra årsskiftet ansat af det norske cykelforbund på kontrakt.

“Det er jo en lille drøm, at få den titel og det ansvar som følger med. Og selvfølgelig har det været udslagsgivende, at jeg har klaret at kvalificere en rytter til OL. Der var andre bejlere, men Norge valgte mig. Planen er så fremtidigt at bygge en sund kultur i banecykling, samt at udvikle endnu flere ryttere til elite niveau. Og så skal jeg hjælpe med at uddanne bane trænere og pacere”, forklarer Kenneth Berner til CyclingWorld.dk.

Norge åbner meget snart en ny cykelbane i Sola ved Stavanger. Flere baner er desuden på vej i landet, der ellers ikke har så stor tradition for banecykling.