Dansk tiendeplads i Flanders Tomorrow Tour. Vinderen til World Tour’en

William Blume fra coloQuick teamet endte på en samlede tiendeplads i U23 løbet Flanders Tomorrow Tour. Sebastian Kolze Changizi, også fra coloQuick, mistede en topplacering efter styrt på løbets enkeltstart. Kolze Changiz blev ellers nr. to på løbets første etape og nr. fem på anden etape.

På lørdagens sidste etape fik coloQuick Oliver Wulff Frederiksen på tiendepladsen i massespurten.

“Vi har haft ikke færre end tre Top-5-placeringer, og med lidt helt på første etape til Sebastian Changizi kunne vi have stået med sejren og førertrøjen efter den indledende etape.Men det er vigtigt at vi har kørt rigtig godt som hold, og vist, at vi kan klare os helt på toppen, når det gælder U23”, udtaler coloQuick sportsdirektør Christian Moberg.

Vinderen af løbet Mick van Dijke fra Jumbo Vismas talenthold skifter med det samme til Jumbo Vismas World Tour team.