Bane

Dansk niendeplads i omnium i Hong Kong

Danske Josefine Huitfeldt blev fredag nr. ni i et stærkt besat omnium i 3-dagesløbet i Hong Kong, der er en del af den internationale 6-dages løbsserie.

Huitfeldt kørte blandt andet et super godt afsluttende pointløb, hvor hun var blandt de ryttere, der erobrede en omgang. Danskeren blev desuden nr. syv i det indledende scratch. I alt samlede den danske rytter 70 point. Det blev britisk på de tre første pladser ved Noah Evans, Emily Nelson og Manon Lloyd, der opnåede henholdsvis 123, 117 og 113 point. Amalie Winther Olsen blev nr. 17 med 43 point og Tusnelda Svanholmer nr. 23 med 3 point. 24 ryttere er med.

Lørdag kører kvinderne parløb og parudskilling og søndag er der parløb og scratch.