Dansk baneprofil har brækket kraveben og ribben

Danske Anders Fynbo, der primært satser på banen, har brækket et kraveben og flere ribben ved et styrt, og kan se frem til en længere pause.

Fynbo styrtede i forbindelse med et UCI løb på den nye bane i norske Sola.

“Var nede i et større styrt, der koster både kravebenet og et par ribben”, fortæller Anders Fynbo til CyclingWorld.dk.

“Så ufrivillig pause de næste 4-5 uger. Ret skuffet over at misse 3-dagesløbet og en masse andre ting der var på programmet”, uddyber Fynbo, der henviser til DBCs 3-dagesløb, der køres den 10. til 12. november i Ballerup Super Arena, og som du kan købe billet til via www.dbc3dages.dk.