Dansk Landevej

Danmarks ældste cykelløb Fyen Rundt kører for 110. gang

Den 30. maj skal udgave nr. 110 af Danmarks ældste cykelløb Fyen Rundt afvikles.

Arrangørerne bag løbet er glade for at fortsætte samarbejdet med Middelfart kommune og Middelfart Sparekasse, og derfor skal start og mål være på Havnegade som til sidste års landevejs DM.

”Vi ser frem til et spændende løb, på en flot rute. Rytterne skal ud på en 173 km plus 3 afsluttende omgange i Middelfart by a 11.3 km, der er den samme rute som der blev kørt DM på i 2020 – i alt 206 km.” fortæller Claus Rasmussen, løbsdirektør for Fyen Rundt, og uddyber: ”Det er et stort og flot felt, som kan følges langs ruten og på omgangene. Vi henviser til, at man husker at holde den fornødne afstand, i forhold til Corona restriktionerne. Ellers kan man følge med på TV2 SPORT direkte.”

Cykling Odense er glade for samarbejdet med Herning Cykle Klub, der står bag GP Herning, der køres dagen efter, som har gjort en stor indsats for at der kan præsentere nedenstående flotte felt:

Deltagende hold i Fyen Rundt og GP Herning 2021: Uno-X Pro Cycling Team, Riwal Cycling Team, ColoQuick Cycling Team, Vino – Astana Motors, BHS – PL Beton Bornholm, Restaurant Suri-Carl Ras, Team O.B. Wiik – Dan stillads, Team IBT – BH Carl Ras, Team Sparekassen Vendsyssel, A Bloc CT, Team Coop, Mazowsze Serce Polski, Tarteletto, Topforex ATT Investments Pro cycling team, Global6 Cycling team, Team CO:PLAY – Giant, Alinq-Krush-Ljsselstreet, Sweden cycling academy, Willerbrord wil Vooruit, Team Herning Elite, Cykling Odense Elite , Team Aarhus Elite, Team Give Elementer, Team ABC og Team Odder Kvickly.