Bane

Aarhus Cyklebane går efter EM i Dernypace

Den sæson der indledes fredag med Gert Franks Mindeløb bliver den næstsidste på Aarhus Cyklebane. For at slutte af med manér vil den sportslige ledelse forsøge at overbevise den Europæiske Cykelunion om at tildele værtskabet af Europamesterskaberne i disciplinen til Aarhus i 2024 sæsonen, som altså bliver den sidste på banen.

”Der er utroligt mange følelser forbundet med nedrivningen af Aarhus Cyklebane, og vi er fast besluttet på at den skal have fuld gas i de sidste to sæsoner. Alt andet vil være respektløst over for den kulturarv som aktiviteterne på banen repræsenterer. Derfor syntes vi også at det ville være meget passende at slutte af med et stort mesterskab”, forklarer formanden for Aarhus Cykelbane, Johannes Ollerup Sall.

De officielle europamesterskaber i Derny har været afviklet siden 2000. Jimmi Madsen vandt første år og siden har danskerne Jesper Mørkøv vundet i 2014 og Casper Folsach i 2016. De to sidste i Ballerup Super Arena.

Tidligere har Ole Ritter i 1976 og Gert Frank i 1983 vundet et åbent europæisk mesterskab i Derny Pace.

Husk at du i Sportsbog.dk kan købe bøger som Gert Frank-Helten fra Forum og Par nr. 7.