Talentfuld ungt belgisk par kører Bilka 6-dagesløbet

Bilka 6-dagesløbet 2018 bliver med et felt bestående af rigtig mange spændende par. Blandt disse er Par nr. 6, præsenteret af BT, bestående af de talentfulde belgiere Otto Vergarde og Jules Hesters. To af fremtidens stjerner i belgisk og internationalt banecykling.

23-årige Otto Vergaerde er i sin karrieren blandt andet blevet europamester i scratch i 2014, hvor der også blev til sølv i parløb med Kenny De Ketele. Samme år blev det til bronze ved VM i parløb med Jasper De Buyst. Som 6-dagesrytter er det blandt andet blevet til en tredjeplads i det store løb i Gent med De Buyst i 2015. Vergaerde var til start i Ballerup i 2016, men måtte udgå grundet sygdom.

19-årige Jules Hesters har været dominerende i talentløbene i forbindelse med vinterens 6-dagesløb. Det er netop blevet til sejr i både Bremen og Rotterdam med Bryan Boussaer. Som U19 rytter blev Hesters i 2016 blandt andet europamester i scratch og vandt sølv i parløb.

Parret skal blandt andre også dyste med et andet ungt talentfuld belgiske par, nemlig Par nr. 2 Lindsay De Vylder/Robbe Ghys. Men naturligvis også de stærke Par nr. 7, Michael Mørkøv/Kenny De Ketele, Par nr. 9 Marc Hester/Leif Lampater, Par nr. 14 Jesper Mørkøv/Sebastian Mora, Par nr. 1 Yoeri Havik/Moreno De Pauw og mange andre stærke par.

Bilka 6-dagesløbet 2018 skal afvikles den 1. til 6. februar. Billetsalg via BT Shop.