Sagan tager dig med bag kulissen i “Min Verden”

Den 15. november er bogen “Sagan – Min Verden” udkommet på forlaget Turbine. CyclingWorld.dk har læst bogen.

Af Kenneth Møller Kristensen

Peter Sagen er nok den største profil international cykelsport har i disse år. Slovakken har karisma, tør skille sig ud, og så er han den første nogensinde, der har vundet tre verdensmesterskaber i træk. Derfor er en biografi relevant på trods af, at Sagen blot er 28 år.

“Sagan – Min Verden” er en bog med mange intersante og relevante kapitler og passager. Det er faktisk spændende at læse om Slovakiet, et land de færreste dansker har et forhold til, og arbejdet i det slovakiske cykelforbund. Som læser får du et mere nuanceret billede af Oleg Tinkov end de danske medier har givet. Meget oplysende. Det er super spændende at komme bag om Sagans forhold til agent Giovanni Lombardi, om italienerens rolle i cykelsporten og specielt om tankerne bag skiftet til BORA-hansgrohe teamet. Det er interessant at læse om folkene bag Sagan, om slovakkens besættelsen af at have en mestertrøje at køre i. Og mest af alt er det specielt befriende at læse om Sagans tilgang til cykelsporten og hans impulsive måde at træne på. Her bliver man simpelthen klogere. Men man skal virkelig være cykelnørd for at synes at opremsningen af resultater er spændende. Og så er der mange betragtninger fra de forskellige løb, der ikke virker specielt interessante.  Alligevel er det da relevant at komme med bag Sagans tanker både i de store klassikere, i Tour de France og selvfølgelig ved hans tre VM-sejre. Er du en der følger med i cykelsporten til hverdag kan man måske godt savne ny information omkring disse løb. Det er trods alt ikke lang tid siden at løbene blev kørt, og de fleste husker dem fortsat.

Generelt sidder man som læser dog med en følelse af, at man ikke kommer helt tæt på den rigtige Peter Sagan. På trods af et kapitel om Sagans bryllup er det meget få steder man kommer helt tæt på personen Peter Sagan. Slovakken må da have nogen lidt dybere tanker om sit ophold her på jorden og hans måde at takle sig liv på.

Bogen da relevant at læse for dig, der holder af cykelsporten. Der er masser af viden om cykelsporten at hente. Du får 264 sider for en vejledende pris på kr. 249,95.