Jagtsejr til Marc Hester i Cottbus

34675499_257938798123644_6395003366539264000_n

Fredag til søndag køres 3-dagesløb efter 6-dagesløb-konceptet i tyske Cottbus under navnet International Cycling Days.

Efter første døgn fører hollænderne Yoeri Havik/Wim Stroetinga med 85 point. Tyskerne Roger Kluge/Theo Reindhardt er på andenpladsen med 80 point og tysk/australske Leif Lampater/Stephan Hall nr. tre med 79 point.

Danske Marc Hester og hollandske Nick Stöpler vandt fredagens afslutningsjagt over 120 omgange. Parret er med 78 point på femtepladsen.

Hele 15 par deltager.

Husk at Bilka 6-dagesløbet 2019 skal afvikles den 31. januar til 5. februar i Ballerup Super Arena. Løbet bliver det 57. 6-dagesløb i København og det 16. i Ballerup Super Arena. Billetsalget indledes den 1. oktober.