Mørkøv tangerer Par nr. 7 rekord

dsc_9083

Når der den 26. til 31. januar afvikles det 55. københavnske 6-dagesløb tangerer Michael Mørkøv rekorden for flest københavnske 6-dagesløb i Par nr. 7. Det bliver nemlig niende gang, at Mørkøv kan trække trøjen med 7-tallet over hovedet, og dermed er han på højde med Alex Rasmussen.

Kay Werner og Jens Veggerby har kørt som Par nr. 7 hver otte gange, mens Jimmi Madsen har kørt syv gange som en del af det berømte par.

Fem gange har Mørkøv vundet det københavnske 6-dagesløb som Par nr. 7. I alt 12 6-dagessejre har Michael Mørkøv generelt i karrieren. To gange har Mørkøv og Rasmussen vundet i Grenoble og desuden har de to vundet i Berlin, Fiorenzuela og Gent. Mørkøv har desuden vundet med Iljo Keisse i Gent og med Pim Ligthart i Amsterdam.

Michael Mørkøv og Alex Rasmussen blev verdensmestre i parløb 2009, er også noteret for en VM-bronze samt en række World Cup sejre.