Verdensmesteren sejrede i Derny GP i Roskilde

Lørdagens Waoo Derny GP på Roskilderingen blev vundet af verdensmester Mads Pedersen pacet af Dan Schwartz foran Oliver Wulff Frederiksen pacet af Rene Dupont og Frederik Muff Hansen pacet af Frederik Schwartz.

Ti ryttere deltog. Der blev kørt 50 omgange af ca. 1,3 kilometer. Indtil de to sidste omgange var løbet forholdsvis åbent, men så satte verdensmesteren og den rutinerede pacer triumf på.

Waoo Derny Grand Prix blev arrangeret af DPCC, der er en forening af tidligere danske professionelle cykelryttere. Det forventes at der bliver tale om et årligt event. Derny-maskinerne er udlånt af verdens ældste cykelklub, DBC.