Internationalt landevej

Van Aert vinder af PostNord Danmark Rundt 2026

Superstjerne Wout Van Aert fra Visma Lease a Bike og Belgien blev samlet vinder af PostNord Danmark Rundt 2026. Det er anden gang at belgieren vinder Danmarks største etapeløb

Søndagens sidste etape blev kørt fra Køge til Rødovre på Sjælland, og endte i en massespurt, der blev vundet af den tidligere danske mester Rasmus Søjberg Pedersen, der kører løbet for landsholdet.

“Jeg får ikke mange muligheder for at køre om en samlet placering,” sagde Van Aert efter målstregen. “Derfor er jeg virkelig glad for at opleve dette igen. Det er en fantastisk måde at afslutte ugen på.”

Van Aert vandt også pointkonkurrencen.

Henrik Pedersen fra Uno-X Mobility blev nr. syv på etapen og nr. tre samlet, og vandt også ungdomskonkurrencen. Lukas Kubis fra Unibet Rose Rockets blev nr. to i det samlede klassement.

Aksel Bech Skot-Hansen fra Team Give Steel vandt bakkekonkurrencen.

Søjberg Pedersen sejrede på etapen foran tyske Max Walscheid fra Lidl Trek, mens belgiske Tom Crabbe fra Flandern Bealoise blev nr. tre.

Det var sidste gang PostNord var sponsor for etapeløbet, hvilket de har været siden 1995. Danmarks Cykle Union har endnu ikke fundet en ny hovedsponsor til løbet.