Utrolig Vuelta a España-historie: Gav etapesejren væk
Historien om Spaniens største cykelløb, Vuelta a España, har altid været farverig. I forbindelse med den 81. udgave af løbet bringer vi på CyclingWorld.dk en række utrolige historier fra løbet.
Her om en etapesejr, der blev givet væk.
1995-udgaven af Vuelta a España var på mange måder historisk. Først og fremmest var det den første udgave af løbet, der blev kørt i den nye efterårstermin. De 49 forudgående udgaver blev afviklet om foråret. Og så blev løbet, kørt midt EPO’ens tidsalder, totalt domineret af Laurent Jalabert og hans ONCE-team. Jalabert vandt det samlede klassement, pointkonkurrencen og bjergkonkurrencen. Dette som den tredje nogensinde i en af de tre store etapeløb. Eddy Merckx havde gjort det i Giro d’Italia 1968 og Tour de France 1969, mens Tony Rominger gjorde det i Vuelta a España to år før Jalabert.
Den franske ONCE-rytter overtog den gyldne førertrøje efter tredje etape og holdt den til hele vejen til afslutningen i Madrid. Føringen i pointkonkurrencen overtog han efter første etape, og han var i front af bjergkonkurrencen fra anden etape. Og siden var franskmanden bare suveræn.
Artiklen fortsætter efter videoen
Fem etaper vandt Jalabert undervejs fra den 2. til 24. september 1995. Men i princippet burde antal etapesejre havde været seks stykker for rytteren, der havde berygtede Manolo Saiz som sportsdirektør.
193 kilometer i udbrud
Tolvte etape blev kørt over 238 kilometer fra Marbella til Sierra Nevada-stigningen i det sydlige Spanien. En prestigefyldt og vigtig etape, hvor det var forventet, at klassementsrytterne skulle dyste. Men allerede med hele 193 kilometer igen af etapen angreb Telekoms Bert Dietz. Ikke noget mange tog notits af. Tyskeren indledte dog en imponerede solofærd. Der var flere forsøg fra feltet undervejs på de 193 kilometer, men ingen formåede at komme frem til den enligt kørende tysker i front.
ONCE-teamet styrede begivenhederne i feltet med hjælperyttere som blandt andre australske Neil Stephens, schweiziske Alex Zülle og belgiske Johan Bruynell. Og på de sidste kilometer angreb Jalabert fra en frontgruppe, der på det tidspunkt var reduceret til blot cirka 20 ryttere. ONCE-kaptajnen hentede den førende tysker, der havde to minutters forspring med to kilometer igen, men alligevel fik selskab af rytteren i førertrøjen med 200 meter til målstregen.
Husk at købe dine cykelbøger via SportsBog.dk.
Jalabert kiggede på Dietz og råbte tydeligt til tyskeren, at han skulle vinde etapen. Det lykkedes for Dietz at finde lidt ekstra ressourcer. Han trådte med Jalabert de sidste par hundrede meter og fik lov til at presse sig foran franskmanden og til at vinde etapen. Der skulle dog ikke have været mange meter længere til målstregen, for at Abraham Olano, der kørte som Mapei-rytter, var kommet udenom de to i front. Olano blev nr. tre på etapen og i øvrigt nr. to samlet i Vuelta’en i 1995. Men Jalabert viste storhed, og ydede en stor gestus til en rytter, der havde leveret en ekstraordinær præstation. Det er sådanne episoder, der giver cykelsporten storhed.
