Historie

Utrolig Tour de France historie: Kørte så stærkt at tidsgrænsen måtte udvides

Tour de France 1971 var på forhånd udråbt til at skulle blive et stort opgør mellem den belgiske kannibal Eddy Merckx og den stærke spanier Luis Ocaña. Og det blev det, selvom andre stærke ryttere som bjergkonge Lucien Van Impe, hollandske Joop Zoetemelk, svenske Gösta Pettersson, portugisiske Joaquim Agostinho og danske Leif Mortensen, der var udset som hjælper for Ocaña på Bic-teamet, også spillede store roller.

Der var flere kendte hændelser, der fandt sted i den 58. udgave af Tour de France, der fandt sted den 26. juni til 18. juli 1971.

En af dem var på ellevte etape. En etape, der blev kørt fra Grenoble til Orciëres-Merlette over 134 kilometer.

Merckx havde af forskellige grunde været i problemer dagen inde, Og Ocaña, og Leif Mortensen, besluttede sig for at ellevte etape skulle være stedet, hvor det store stød mod den ellers altdominerende kannibal skulle sættes ind.

Ocaña gik med da portugisiske Joaquim Agostinho angreb tidligt, og Zoetemelk, van Impe og Patterson kørte efter, mens Merckx blev i feltet. Hurtig blev det dog klart, at ingen kunne følge Ocaña. Spanieren kunne kørte ganske enkelt i et tempo af en anden verden.

Ocaña vandt etapen hele fem minutter og 52 sekunder foran Lucien Van Impe. Merckx var otte minutter og 42 sekunder efter. Helt ekstreme tidsforskellige især på en så forholdsvis kort etape.

Det ekstreme tempo som Ocaña, og de øvrige ryttere i front, havde sat, gjorde at blot 38 ryttere kom i mål indenfor den tidsgrænse, der var sat til 10 procent. Altså rytterne måtte kun tabe en tid, der svarede til 10 procent af vinderens køretid. Ellers var man ude af løbet. Skulle reglerne have været fulgt, måtte 70 ryttere forlade Tour’en. Det ville have skabt et amputeret Tour de France, og et felt der ville fremstå mærkeligt. Kommissærerne besluttede derfor, efter etapen!, at hæve tidsgrænsen til 15 procent. Dermed var det blot tre ryttere, der måtte forlade løbet. Men et bevis for hvor ekstremt hurtigt Ocaña kørte på 11. etape af Tour de France 1971.

Det er en anden historie, men Ocaña styrtede voldsomt på 14. etape og måtte forlade løbet i en helikopter, der fløj ham på hospitalet. Eddy Merckx vandt Tour de France 1971. Ocaña kom sig senere over sit voldsomme styrt, og vandt Tour de France 1973. Ocaña stoppede cykelkarrieren i 1975. Han begik selvmord i 1994, tilsyneladende på grund af økonomiske problemer, og da han led af både kræft og andre sygdomme.

Husk at købe bogen 50 Utrolige historier fra cykelsporten og mange andre i Sportsbog.dk.